Introduktion
SundhedsCertificering – et sundt stempel på virksomheden
SundhedsCertificering® er et unikt kvalitetsstempel af virksomheden. Dansk Firmaidrætsforbund sundhedscertificerer, som de eneste i landet, virksomheder for deres sundhedsfremmende indsats for medarbejderne.
Certificeringskrav
For at opnå en SundhedsCertificering® skal virksomheden arbejde vedvarende og strategisk med sundhedsfremme samt handle aktivt på »KRAMS« områderne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress. Læs mere om
kravene
Kvalitetssikring
En ekstern og uvildig følgegruppe er nedsat til at følge, udvikle og kvalitetssikre bl.a. krav og indhold i sundhedscertificeringen. Følgegruppen består af kompetente fagfolk fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Læs mere om
følgegruppen
SundhedsCertificering® - forløb
Sundhedscertificeringen er ikke kun et kvalitetsstempel af virksomheden. Mens nogle virksomheder er langt med sundhedsarbejdet behøver andre igangsætte, udvikle eller forbedre sundhedsindsatsen for at kunne blive sundhedscertificerede. Vi sammensætter derfor sundhedscertificeringen som et motiverende forløb, der imødekommer virksomhedens behov og mangler. Forløbet kan bl.a. omfatte opstartsmøde, behovsundersøgelsen ”SundhedsIndex”, strategisk/politisk rådgivning, seminar om sundhedsledelse, uddannelse af sundhedsambassadører, sundhedstjek, aktivitetsdage mv. Læs mere om
certificeringsforløbet
Varighed
Sundhedscertificeringen vil typisk ske 4 -12 måneder fra processens start – afhængigt af virksomhedens forudsætninger og ressourcer til certificeringsarbejdet. En SundhedsCertificering® gælder 2 år – herefter kan der recertificeres.
Kåring – "Danmarks sundeste arbejdsplads"
Alle sundhedscertificerede arbejdspladser deltager i den årlige konkurrence om at blive kåret til ”Danmarks sundeste arbejdsplads". Læs mere om
konkurrencen
Kontakt os for nærmere information eller for et uforpligtende møde.
|